OUTLET - Spar op til 50%
Dansk webshop
100 dages returret
Gratis fragt ved 699,-

Sådan træner du i mørket

Det kræver lidt ekstra omtanke og forberedelse at motionere når det er mørkt og koldt, men det er bestemt ikke umuligt og det skal ikke stoppe dig.

Vi vil give dig de bedste råd til at blive set i mørket og liste fordele samt ulemper ved vinter træning, hvilket vi håber kan hjælpe dig.
 


Fordele og ulemper ved at træne i mørke

Det kan være svært at se huller og andre forhindringer, når det er mørkt, hvilket er en af ulemperne. Chancen for at du overser en kantsten eller en rod er væsentlige større i mørket, hvilket kan lede til skader. I de fleste tilfælde kan du undgå dette ved at træne med en pandelampe.
Derudover lyser pandelampen vejen op for dig og du bliver langt mere synlig for de andre trafikanter.

Endnu en fordel er at du bliver bedre rustet til løb i dagslys, da du i mørket ofte skal korrigere og undgå forhindringer, hvilket er med til at stabilisere musklerne i hele kroppen. Når du så begynder at løbe igen når det er lyst, undgår du at blive for hurtigt træt i knæ og ankler.
At løbe din normale rute vil være en helt anden oplevelse i mørket, selv med pandelampe på da du vil lægge mærke til nye ting og lugte. Det er dog rigtig vigtigt at du har det rigtige udstyr så som lys, både for og bad, reflekser samt passende tøj. Herunder har vi samlet nogle gode råd så du sikre dig at blive set i mørket.

 


8 gode råd

  • Med det optimale træningstøj sikre du at bilister og cyklister kan se dig bagfra, hvilket er yderst vigtig da du har svært ved at afgøre om bilisten har set dig bagfra og ikke kan afvige.
    Optimalt træningstøj er både træningstøj i stærke farver og med reflekser samt sikkerhedsvest, pandelampe og LED-lys.
  • Sikkerhedsvest uden på tøjet, gerne med lys i, øger din sikkerhed for at blive set af andre trafikanter og det er en større overflade der lyser. En vest med LED-lys sørger for at bilisterne kan se dig på helt op til 400 meters afstand uanset du vender med front, bag eller siden til dem.
  • Reflekser på benene er en utrolig god idé da det oftest er her lyskeglerne først rammer dig. du kan altid supplere med reflekser andre steder på kroppen. Husk også at vaske dine reflekser især dem på skoene, så de er tydelige
  • Færdselsreglerne skal du overholde. Hvilket vil sige at du skal følge færdselsreglerne for fodgængere, så løb skal foregå på fortovet. Hvis du er tvunget til at bruge f.eks. cykelsti eller kørebane, skal du holde dig i venstre side. Løb kun i højre side, hvis det er for farligt at kryds vejen for at komme over i venstre side.
  • Pandelamper kan være med til at øge din sikkerhed markant og de nyeste lamper er blevet utrolig skarpe så de kan ses på lang afstand. Dog skal du bruge din pandelampe med omtanke, da de stærkeste godt kan blænde bilister og andre. Køb en pandelampe med lys justering samt mulighed for at vinkle lampen ned af. Brug kun fuldlysstyrke når du løber hurtigt i skoven.
  • LED-lys giver en yderst god synlighed, hvilket øger trygheden. LED lys kan ses på lang afstand og du kan købe forskellige ting med LED lys f.eks. LED-bånd, pandelampe og sikkerhedsvester med LED-lys.
  • Det gør ingen forskel og du har konstant eller blinkende lys på dig, da bilisterne er lige opmærksomme på begge dele. Det kan dog være en fordel at have et hvidt lys foran og rødt bagpå, hvis du løber på landeveje og nogle gange i byerne.
  • Pas på dig selv! Selv om du måske har retten til at løbe over vejen eller andet, så kan bilisterne nemt overse dig. Sikre dig at bilisten har set dig ved at søge øjenkontakt før du krydser over vejen.

 


Træning


Tilbage til oversigten