Fisketur til Gjern Å

Der er masser af fine fisk i åen. Lige nu sværmer de store Majfluer, som gør at der er ringende fisk overalt i åen.
Maj-flue
Som nævnt er fiskene er vilde med de store insekter, der har så kort et liv over vandet. Jeg har genoptaget to af de interesser jeg havde som barn: fluebinding og fluefiskeri. Tilsammen giver de to mange hyggelige aftner i henholdsvis Silkeborg Fluebinderlaugs lokaler og ude ved åen og kysten, hvor jeg nyder mylderet af dyreliv, og fraværet af bilstøj og industri.

Et aftenbillede fra Gjern å

Gjern Å er ikke nogen stor å og bevoksningen er tæt og høj som det kan ses her på billedet. Lige før dette blev taget skræmte jeg et rådyr, som gemte sig i græsset blot 3-4 meter fra hvor jeg gik.

Jeg går og hygger mig med at kaste til de fisk, som jeg ser ringe. og skal huske, at det her ikke handler om madfiskeri, men om afslapning og afstresning. Derfor et godt råd: husk madpakken eller blot kaffen, så du kan tage en pause hvor du blot sidder på kanten af bredden og nyder naturen.
Kaffe og madpakke

Det er lagt fra hver tur jeg fanger en fisk, men det gør ikke noget, det handler om at komme op af sofaen og udenfor.
I Gjern Å er der fine fisk, og de få ture jeg har haft indtil nu viser, at der er noget at komme efter. Herunder en flot og fed bækørred på 40 centimeter taget på tørflue.
Flot bækørred på ca. 40cm på tørflue i Gjern å

Nogen gange bliver de ved med at nappe til flue, uden at man kroger dem, og så efter mange forsøg sidder den der endelig... men så er det en lille skalle ØV :-) De spiser altså også de store døgnfluer og bliver ikke skræmt som nemt som ørreder.
En strømskalle

Tag ud at fiske - det giver ro i krop og sjæl. Har du et fiskevand tæt på hvor du bor, kan det klares på en hverdagsaften efter aftensmaden. Mine ture til Gjern er for det meste sådan her:

  • Aftensmaden er spist, og jeg sætter mig i bilen kl. 19:30
  • Jeg ankommer til fiskevandet kl. 19:50
  • Jeg fisker ca. 1 time, og sætter mig ind i bilen i igen kl. 21:00
  • Fiskegrejet er lagt på plads i kælderen igen kl. 21:30

Hvem har ikke tid til det?


 


Mikroeventyr Fisketur Gjern å Fluefiskeri Bækørred


Tilbage til oversigten