Pokémon Go gear og udstyrs guide til Pokémonjagt

 

Pikachu, Charmander, Caterpie og Ivysaur.. Er du også blevet bidt af sommerens helt store spillefænomen? Det er der en rigtig god grund til! Spillet opfylder nemlig rigtig mange barnedrømme om at fange Pokémons i virkeligheden.

Men hvor de "traditionelle" Pokémon spil foregår foran computer- eller Game Boy skærmen, foregår Pokémon Go i stedet ude i den "virkelige verden". 

Når du som spiller skal væk fra kontorstolen eller sofaen og i stedet vandre lokalområdet tyndt, gælder det om at være forberedt og have udstyret i orden. Vi har derfor lavet en guide med 10 uundværlige gadgets og udstyr, så du kan "Go catch 'em all"!

 

 

1. Powerbank

Pokémon Go er en rigtig strømsluger, da spillet konstant er forbundet til WiFi, kamera og GPS. Hvis du bare én gang har prøvet at skulle stoppe jagten på Pikachu og vende snuden hjem, fordi din telefon er løbet tør for strøm, kan du med garanti nikke genkendende til, hvor vigtig en Powerbank er! Med en Powerbank skal du ikke være bange for, at din telefon pludselig løber tør for strøm, førend din Pokémon jagt er færdig. 

Med en Powerbank i tasken kan du holde liv i din telefon og fortsætte din Pokémon jagt i timevis! Måske du endda kan bruge den ekstra batteri til at tiltrække en Magnemite?

 

 

2. Smartphone cykelholder

På trods af at spillet kun har været tilgængeligt i et par måneder, begynder rapporter om biluheld forårsaget af Pokémon Go allerede at dukke op i nyhederne. Brugen af cyklen er et mere sikkert alternativ til at komme hurtigere og nemmere omkring, så længe du husker at stå af cyklen og komme væk fra vejen!

 

 

Med en smartphone cykelholder kan du montere din smartpone sikkert på styret af din cykel, så du hele tiden kan se din telefonen og spotte, hvis der kommer et godt PokéStop forude! Samtidig kommer du hurtigere og nemmere omkring i nærområdet, så du kan fange de eftertragtede Pokémons førend dine venner. 

 

 

3. Bluetooth høretelefoner

Kender du det, at det kan være svært at høre Pokémon Go's alarmer og notifikationer?

 

 

Med et sæt Bluetooth høretelefoner kan du altid høre notifikationerne, selvom din smartphone ligger i lommen, uden at blive viklet ind i trælse ledninger. Samtidig kan det også være motiverende at høre musik, når du traver land og rige rundt efter Blastoise eller Pikachu.

 

 

4. Bliv set i trafikken

Det kan være svært at finde et PokéStop uden at skulle krydse vejen på den ene eller anden måde, Derfor er både forsigtighed og synlighed overfor bilister, cyklister og andre trafikanter utrolig vigtigt!

En refleksvest er en god og let måde at sikre din synlighed, da det fluorescerende materiale gør dig synlig på alle tider af dagen.

Hvis du er af den mere farvestrålende eller festlige type, har Outmore også refleksveste med fiberoptiskere lysledere, der producerer et rent lysshow, når du er på Pokémon jagt om aftenen. 

 

 

5. Fang Pokémons om natten

Har du prøvet at være så opslugt af at jagte Pokémons, at timerne er fløjet af sted og pludselig er møket faldet på? Eller synes du også, det giver lidt ekstra spænding, når jagten foregår om natten? Så er dette udstyr lige noget for dig!

 

 

Med en pandelampe eller en lommelygte i tasken kan du jagte Pokémons, finde PokéStops og Gyms som en rigtig pro, der fortsætter kampen, selv når alle de andre er gået hjem. 

Ikke nok med at være synlig overfor andre nattejægere, kan du også lettere spotte skjulte forhindringer eller måske finde en Umbreon, der skjuler sig i mørket?

 

 

6. Uden mad og drikke dur Pokémon helten ikke

En rigtig Poké-jæger stopper ikke jagten, førend målet er nået. Derfor er mad, drikke og masser af kaffe essentielt!

Sørg derfor for at få fyldt din drikkeflaske, madkasse og termokrus op, så du ikke går kold i løbet af dagens jagt. Du kan måske tiltrække en Magikarp ved at hælde lidt vand på jorden?

 

 

7. Vil du ligne Ash Ketchum?

Er du ikke helt stolt af, at du jagter Pokémons, er du ude i solen så mange timer, at du har brug for lidt skygge, eller vil du bare gerne ligne en rigtig Ash Ketchum?

Så er en hat, hue eller en kasket en rigtig god idé at medbringe!

 

 

8. Rygsæk til alle dine Pokéballs

Alle seriøse Poké-jægere har en rygsæk på ryggen, så de lettere kan bære alle deres Pokéballs. 

Hvis du ikke er én af dem, der tager sine Pokéballs med på jagt, kan rygsækken også brugen til opbevaring af mad, drikke, Powerbank og alt det andet udstyr, du ikke kan undvære.

 

 

9. Pokédex

Hvis du er en rigtig Pokémon fan, så er en Pokédex mobilcover lige en gadget for dig!

Ikke nok med at ligne en rigtig Pokédex, så beskytter coveret også din telefon, hvis du skulle tabe den i iveren efter at finde Ditto.

 

 

10. Solcreme

Selvom den danske sommer ikke føles varm eller skyfrit, trænger solens stråler alligevel igennem skydækket.

Derfor er masser af solcreme vigtigt, så du ikke bliver forbrændt efter mange timers Poké-jagt, eller hvis du skulle komme i kamp mod Magmar.

 

 

GOD JAGT og "Go catch 'em all"!




Tilbage til oversigten