Børnevenlige oplevelser i Silkeborg og omegn

Outmore er Silkeborg baseret og derfor har vi ekstra meget kærlighed og kendskab til byen og omegn, derfor har vi samlet en liste over sjove, børnevenlig aktiviteter. De fleste af oplevelser er udendørs da vi sætter meget pris på naturen og frisk luft. Men der er også tilføjet et par indendørs oplevelser til de dage hvor vejret er helt umuligt og de udendørs oplevelser har vinterlukket.

Udendørs aktiviteter i Silkeborg og omegn

Labyrinthia 

Labyrinthia er Labyrinternes Land og har europas største 3D labyrint samt mange andre labyrinter. Her kan alle blive udfordret og underholdt i timevis af de forskellige labyrinter samtidigt med, at man få motion til både kroppen og hjernen.

Vinter lukket fra oktober til april.

 

Rovfugleshow

"Falkemanden" inviterer dig til at komme helt til på falke, ørne og ugler under et time langt show, på hans egen smukke natur ejendom. Showet er lærerigt og publikum bliver inddraget og alle kommer til at mærke suset fra de store fugle.
Efter showet er det også muligt at komme på bison safari i en prærievogn og komme helt tæt på de store, imponerende dyr.
Det er også muligt at bestille en privat tur, hvor du får lov at være falkoner for en dag, hvor det er dig der bærer falkoner handsken og får lov til at "flyve" fuglen.

Vinter lukket fra oktober til maj.

 

På tur med veterantog 

Kom ud at køre med et veterantog igennem den helt fantastiske naturen omkring Silkeborg. Denne strækning kaldes med rette "Danmarks smukkeste jernbane". Turen giver børnene indblik i hvordan transport og hverdagen fungere i de gode gamle dage.

Toget kører lørdage og søndage i højsæson samt nogle dage i efterårsferien og nogle weekender i december måned.

 

Djurs Sommerland

Djurs Sommerland består af mange forskellige forlystelser som både er for store og små legebørn.
Forlystelserne er opdelt i temalande så som piratland, afrikaland og bondegårdsland. Der et stort udvalg spisesteder samt grill-selv mulighed og grønne områder til at nyde din medbragte mad.

Sommerlandet har åbent fra maj til og med oktober. I højsæsonen er der åbent daglig og uden for sæson er der åbent i weekenderne. I oktober er der dog kun åbent i efterårsferien, hvor parken består af uhygge og halloween stemning.

 

Himmelbjerget

Dette er måske en oplevelse for de lidt større børn, som kan sætte pris på den vidunderlig udsigt. I sommermånederne er der forskellige aktiviter for børnene, så som geo-skattejagt.

 

Aqua Akvarium og dyrepark

Aqua består af et indendørs akvarium, hvor du kan se gedder og odder som gik du på søens bund. Udendørs kan du komme tæt på bævere, vaskebjørne, hvid stork og mange andre dyr. Der er også en udendørs vandlegeplads, hvor børnene kan have det sjovt og blive dejligt våde.

 

Indendørs oplevelser i Silkeborg området

Energimuseet

Energi museet er 15.000 kvadratmeter af sjov og læring om energi og hvordan det påvirker vores hverdag. Der er både daglige indslag fra museets medarbejdere, som selvfølgelig har en stor viden inden for feltet. Derudover kan I også selv gå på opdagelse og skattejagt, på museet, med jeres smartphone i hånden.

 

Dayz Søhøjlandet

Man kan sagtens tage på én-dag-tur til Dayz Søhøjlandet, hvor de både tilbyder badeland, bowling, skicenter, kreativt værksted, minigolf, legerum og meget mere. Der er også et par forskellige spisesteder, hvor I enten kan tanke op i løbet af dagen eller slutte dagen af.

 

Baboon city

Baboon city er et sted for alle aldersgrupper og specielt for dem, som har lidt ekstra krudt i numsen. Alle aktiviterne er indendørs og kan derfor nydes i tørvejr, fordelt på hele otte haller med sjov og skæg. Der er alt lige fra hoppeborge og rutsjebaner til radiobiler og klatrevæg.

Er der nogle aktiviteter eller oplevelser der mangler på listen? :D


Outdoor oplevelser Børn


Tilbage til oversigten

Black friday tilbud - klik her