Her hos Outmore er vi meget begrejstrede for konceptet "mikroeventyr". Hvis du ikke allerede kender til mikroeventyr, kan du læse meget mere i vores blogindlæg "Mikroeventyr - få mere glæde i hverdagen".
Vi vil derfor gerne inspirere og motivere dig til at bryde nogle af hverdagens faste rutiner og få mere sjov, natur og eventyr i hverdagen. Her kommer første del af vores føljeton af forslag til mikroeventyr, du kan lave i din hverdag.
En rigtig god måde at bryde nogle af dagligdagens rammer kan være ved at træne i det fri i stedet for fitnesscentret. Og der findes rigtig mange muligheder for udendørstræning: løb, cykling, gåtur, hoppe i sjippetorv osv. Samtidig dukker der flere og flere naturfitness pladser op rundt omkring i landet, hvor der er faciliteter og redskaber til træning (ofte i smukke naturomgivelser), der er ratis at benytte. Du kan læse meget mere om udendørstræning i Outmores blogindlæg "Træning i det fri".
Ikke alle eventyr, mikroeventyr eller udflugter behøvere have en dybere mening eller pointe. Ofte handler det bare om at komme ud, afsted og bare lave noget. Så tag familien med ud, slip dit indre legebarn fri og lavet noget, der måske virker helt meningsløst. Sådanne øjeblikke, hvor man bare kan "give slip" og opføre sig fjollet, ender ofte med at være nogle af de bedste minder, man kan tænke tilbage på.
Selvom mange vil blive presset en smule ud af deres komfortzone, så kan dét at spise sammen med fremmede være en rigtig god og givende oplevelse. En god måde kan eksempelvis være at gøre dette med en ven: inviter hver 3 personer til aftensmad, så I i alt er 8 personer. Pointen er dog, at kun dig og din ven skal kende hinanden.
Find et godt udflugtssted: det kan være en park, en sjov, en strand eller noget helt fjerde, og invitér dine venner. Medbring alle mad, snacks, drikkevarer, kage eller hvad I skulle have lyst til. Sådanne udflugter hvor ingen står med værts-ansvaret, kan være befriende og utrolig afslappende for alle. Det giver nemlig god plads til gode samtaler og samvær med nærvær.
Hvor mange af dit lokalområdes seværdigheder har du egentlig selv besøgt? Prøv at besøge dit lokale turistkontor eller deres hjemmeside og dernæst gå på opdagelse i din by eller område som var du en turist. Du vil med garanti opdage mange seværdigheder, steder, museer og små finurligheder, du aldrig lægger mærke til i hverdagen.
Læs endnu flere idéer til mikroeventyr i blogindlægget "#2 5 forslag til mikroeventyr".
Kommentar